Kontrol og Varslings tjenesten historie

opfanger dem, der flyver

Kontrol- og Varslingsgruppen (KVG) blev oprettet den 1. juni 1975 på baggrund af en ministeriel rationaliserings undersøgelse, som bl.a. konkluderede, at "den nuværende organisationsstruktur virker hæmmende for en effektiv udførelse af ledelses- og koordinationsfunktionerne for systemet som helhed, idet de vedligeholdelses- og personelforvaltningsmæssige funktioner er adskilt fra de operative. Et samlet kommandoforhold over for de enkelte kontrol- og varslingsenheder er således ikke etableret, samtidig med at visse relationer til andre myndigheder synes uhensigtsmæssige". 

Da det danske forsvar skulle genopbygges efter afslutningen af anden verdenskrig i 1945, vidste man godt, at der havde fundet en stor teknologisk udvikling sted under krigen, hvor bl.a. anvendelsen af radarer til varsling og våbenkontrol havde vist deres værdi. De danske myndigheder var derfor ikke i tvivl om, at dansk forsvar også måtte råde over en kontrol- og varslingstjeneste.

Tyskerne havde under krigen opstillet store mængder af tysk radarmateriel mange steder i Danmark; men dette udstyr var enten blevet ødelagt eller demonteret af de engelske befrielsesstyrker. Det kan vel sagtens skyldes, at englænderne efter 1945 rådede over mere radarmateriel, end de selv skulle bruge, og de var derfor interesseret i at sælge det til bl.a. Danmark. 

Det blev i 1946 besluttet, at man indtil videre ikke ville afhænde de arealer, bunkersanlæg og bygninger, der var opført af den tyske værnemagt. Nogle af disse installationer kunne i givet fald anvendes af et kommende dansk kontrol- og varslingssystem.   

De danske myndigheder besluttede i 1949 at anskaffe tre AMES-14 søgeradarer og AMES-13 højdefindere fra Marconi i England. Dette materiel skulle primært benyttes til uddannelse og indhentning af erfaringer, inden et egentligt kontrol- og varslingssystem kunne etableres. 

Kort efter Flyvevåbnets oprettelse den 1. oktober 1950 begyndte en intensiv planlægning af det fremtidige permanente kontrol- og varslingssystem. I 1951 blev der fremlagt forslag til en strukturplan.

I 1952 blev man enige om, hvorledes det danske kontrol- og varslingssystem skulle opbygges. Der skulle etableres en SOC ØST på Flyvestation Værløse, en SOC VEST på Flyvestation Karup og GCI-stationer på Multebjerg, ved Skovhuse, på Bornholm, ved Skagen og ved Skrydstrup. 

Kommandoforholdene i den nye organisation kan med nutidens øjne godt virke lidt rodet. Operativt var stationerne geografisk underlagt henholdsvis Vestre- og Østre Flyvebasiskommando. Storebælt var grænsen mellem de to kommandoer. 

Efter oprettelsen af Flyvertaktisk Kommando i 1955 blev enhederne underlagt den nye kommando. 

Logistisk og administrativt var GCI-stationer i Karup og Skrydstrup underlagt de to flyvestationer; mens GCI-stationen på Skagen var underlagt Flyvestation Aalborg. GCI-stationerne ved Multebjerg og Skovhuse var underlagt Flyvestation Værløse; mens GCI-stationen på Bornholm indtil 1956 var underlagt Flyvestation København, hvorefter den også blev underlagt Flyvestation Værløse. 

Når det gjaldt det tekniske udstyr var de enkelte GCI-stationer bemyndiget til at henvende sig direkte til Flyvermaterieltjenesten (fra 1961 benævnt Flyvermaterielkommando).

 Der skete nogle enkelte operative justeringer i de følgende år. Man valgte i 1959 at nedlægge SOC ØST, så den samlede SOC-funktion udelukket blev varetaget i Karup. 

I en ny bunker i Vedbæk etablerede man en alternativ SOC. Personellet fra SOC ØST blev enten forflyttet til Karup, overflyttet til den nye bunker i Vedbæk eller tilbudt andet arbejde på Flyvestation Værløse. 

Den nye bunker i Vedbæk, som blev benævnt Flyverdetachement 500, skulle ud over opgaven som alternativ SOC også forestå kontrol- og varslingsuddannelsen for alle operative enheder. 

I 1963 begyndte man at forsøge med overførelse af radarbilleder via linkforbindelser fra Multebjerg, Skovhuse og Kastrup lufthavns radar. 

I 1970 ændrede enheden navn til Operationscentral 500 (OC 500) og man begyndte planlægningen af indførelsen af Nato Air Defence Ground Enviroment (NADGE). 

Den 1. november 1971 blev NADGE taget i brug og OC 500 overtog SOC-funktionen.   

Det var den struktur, oprettelsen af KVG i 1975 gjorde op med. Forsvarsministeriet besluttede, at KVG i lighed med Flyvevåbnets øvrige B-enheder skulle bestå af en administrations-, en materiel- og en operationsafdeling. 

I begyndelsen af 1990-erne gennemførtes en justering af NATOs kommandoorganisation i forbindelse med afslutningen af Den kolde Krig. Som et led i denne justering blev der indført ti Interim Combined Air Operations Centres (ICAOC) i NATOs europæiske del. 

ICAOC 1 blev placeret i Finderup-bunkeren og overtog fra 1. oktober 1994 SOC-funktionen fra Vedbæk. 

Chefen for Flyvertaktisk Kommando (CH/FTK) var indtil udgangen af 2007 tillige chef for ICAOC 1. Det var for at overholde kravet om dansk kommando over danske styrker, indtil andet er besluttet og beordret. 

Den 1. maj 2001 blev Kontrol- og Varslingsgruppen og Luftværnsgruppen sammenlagt under navnet Kontrol- og Luftforsvarsgruppen med domicil på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde. Endvidere blev HAWK Afdeling Øst og Eskadrille 500 sammenlagt under navnet Kontrol- og Luftforsvarscenter Øst med domicil på Flyvestation Vedbæk. Dette ville spare 47 årsværk og give en årlig besparelse på 14 mio. krone

KVG 10 års jubilæum 1985, samarbejdsudvalgene fra alle KVG enheder.