Luftforsvarets Veteraner

Varslingstation Avnø

Varslingsstation AVNØ

Gap Filler

Enhedsbetegnelser: Gap Filler Avnø.

Placering: 5501N 1149E, Flyvestation Avnø.

Periode: 19. september 1953 – 23. november 1954.

Kaldesignal: Intet.

Udstyrstyper: Artilleriradar AA-4 Mk. 6. 

Efter anmodning fra Flyverkommandoen udlånte Hæren i slutningen af marts 1953 en canadisk artilleriradar AA-4 Mk.6 til Flyvevåbnet. Efter fire måneders drift i Karup blev radaren i juli 1953 flyttet til Skrydstrup som supplement til ”Gamle ASTA”. Erfaringerne med radaren var så gode, at Flyverkommandoen anmodede Hærkommandoen om endnu en sådan radar, da man havde til hensigt at opstille denne som varslingsradar (Gap Filler) på Flyvestation Avnø. Hærkommandoen accepterede anmodningen, og en splinterny radar blev leveret til Avnø. Leder af radarstationen blev løjtnant H. Busk, den 19. september 1953 fik han og fenrik Finn Larsen den opgave at få stationen til at fungere.  Fenrik Finn Larsen havde godt  nok været på radarkursus, men det var ikke på artilleriradar AA-4 Mk.6, så der blev et stort problem. Det blev dog løst af løjtnant A. Winge-Petersen og efter tre dages klargøring gik varslingsradaren i operativ drift den 22. september 1953 og indrapporterede spor til SOC ØST i Værløse.

Enheden opererede dagligt i perioden 0800 til 1545, afbrudt af en middagspause fra 1145 til 1300. Lørdag var stationen i drift fra kl. 0800 – 1200, medens der var lukket om søndagen.  Den 23. september deltog stationen i den store øvelse SKANDAEK MIST og opererede uafbrudt i 8 døgn, en imponerende præstation for en radar på den tid.

Den 23. november 1954 stoppede operationerne fra Avnø, idet GCI station Skovhuse var færdigbygget og blevet erklæret operativ. Løjtnant Ebbe Quist beordrede station Avnø stoppet for sidste gang. Stationen blev pakket sammen og radaren blev returneret til hæren med tak for lån. 

Foto FHS

Nyeste kommentarer

21.07 | 22:18

Hej jeg var med til at oprette ESK 534 Hawk fra dag 1 ved flyvestation Sige...

16.07 | 06:30

Hej Arne. Tak for din mail. Altid velkommen på arkivet. Husk også vores ...

15.07 | 17:55

Hej Navn Arne Ditlevsen. Jeg var konstabel i 534 fra 1. november 1963 t...

14.07 | 07:08

Hej Torben. Det er iorden og jeg regner med, at du markerer billeder...