Luftforsvarets Veteraner

Eskadrille 533 HAWK

ESKADRILLE 533

1. juni 1985 blev HAWK Eskadrille 533 oprettet. Initiel site NIKE ESK 534’s afskydningsområde ved Tune Lufthavn. Det havde alt HAWK udstyr, men ingen missiler.

Strøm fra omformere var af tvivlsom kvalitet og vores leverede generatorer kunne ikke køre med lav belastning uden at ”kokse til”. Dette kombineret med en lidt uoverskuelig ”Ground forbindelse” gav en del problemer for noget af det følsomme udstyr.

I april 1986 drog en lille trop afsted til Ramstein området for at hente missiler. Alt var aftalt og dokumenterne i orden (de var udfærdiget af FMK), så det var bare at møde op ved gaten til missildepotet. Vi skulle som sagt bare have udleveret et antal missiler, hvor svært kunne det være? Vagterne var svært bevæbnede og ”Threat Level” var sat mindst et, sikkert et par klik op. Vi var mødt op morgenen efter, at et antal F-111 havde været på besøg i Tripoli hos Hr. Khadaffi. Amerikanerne havde standset al udlevering af noget til nogen - sikkert World-wide. Nå, -missilerne blev udleveret efter en del telefonsamtaler.

Det var i første omgang meningen, at der skulle være et HAWK bælte ned igennem Europa. Der skulle være to ESK på Højstrup ved Odense og to ESK skulle stå på Langeland. Langeland blev i midlertidig ikke til noget og da man ikke ville købe ny jord blev ”Flyvestations-løsningen” valgt og ESK flyttede til Flyvestation Skrydstrup (FSNSKP) i august 1987. Officielt 1. september. 

Første år blev tilbragt på et stykke jord ved Lilholt-banen på FSNSKP. Derfra kunne de permanente (IRS ) bygninger ses og tage form. I forbindelse med statslige nybygninger skal der købes kunst - også i dette tilfælde. Det blev en pyramide - forbindelsen og symbolikken til en HAWK eskadrille forekom ganske (u)klar!? Een forklaring lød på at pyramider har helende virkning og dette blev afprøvet. Da ingen var syge eller havde lyst til at tilbringe natten ”under åben pyramide” valgte ESK at udsætte et ”Unserviceable” (uklassificeret naturligvis!) chassis fra en HAWK hovedkomponent for pyramidens helende virkning. Spørgsmålet var så - Havde vi her MTS’ens afløser?

Nej, det havde vi ikke, rygterne om pyramidernes helende virkning er stærkt overdrevne. Den lokale MTS og/eller 3 ECH havde noget højere succes.

ESK blev vel modtagne på FSNSKP. Der var støtte at hente alle steder.

ESK var sammensat af 3 forskellige personel kategorier:

  • Dem som var ”født” i HAWK (de bedrevidende!)
  • Dem som kom over fra NIKE (de var også bedrevidende)
  • Dem som kom over fra NLF ( yep!, …også bedrevidende)

Måske lidt overdrevet med det bedrevidende, men alle medbragte, som man nu gør, sin kultur fra sin tidligere tjeneste og mange diskussioner havde baggrund i ”sådan gjorde vi i min gamle ESK”.

I 1988 kunne ESK endelig flytte ind i den nybyggede Site. ESK har i lighed med øvrige HAWK ESK deltaget i diverse øvelser, TACEVAL og ASP.

I ESK 18 årige historie - som gæst på FSNSKP - nåede der at være 14 forskellige chefer.

Eskadrillen blev officielt nedlagt 28. februar 2005.

CHEFER FOR ESKADRILLE 533

Major         Nils B. Møller               01 JUN  1985 - 26 JUN  1988

Major         Bo Hansen                    27 JUN  1988 - 28 FEB  1990

Kaptajn     Kenneth Jensen             01 MAR 1990 - 30 JUN  1992

Major        John Berling                    01 JUL   1992 - 31 DEC  1993

Major        Morten S. Pedersen        01 JAN 1994 - 30 NOV  1994

Kaptajn    Henrik Larsen                  01 DEC 1994 - 30 JUN 1995

Major       Per P. Olsen                      01 JUL   1995 - 31 DEC  1995

Kaptajn   Henning R. Andersen      01 JAN  1996 - 28 JUN  1996

Major       Kim J. Jørgensen              29 JUN  1996 - 30 AUG  1997

Kaptajn   Tina O. Haarup                 01 SEP  1997 - 30 JUN  1999

Major       Klaus M. Pedersen           01 JUL  1999 - 31 JUL 2000

Kaptajn   Jan M. Nielsen                  01 AUG 2000 - 07 JAN  2002

Kaptajn   Michael J. Olesen  fg. chef  08 JAN  2002 - 31 MAR 2002

Kaptajn   Peder F. Rasmussen         01 APR  2002 - 31 JUL 2004

Kaptajn   René Drabsch                    01 AUG 2004 - 28 FEB 2005

Nyeste kommentarer

21.07 | 22:18

Hej jeg var med til at oprette ESK 534 Hawk fra dag 1 ved flyvestation Sige...

16.07 | 06:30

Hej Arne. Tak for din mail. Altid velkommen på arkivet. Husk også vores ...

15.07 | 17:55

Hej Navn Arne Ditlevsen. Jeg var konstabel i 534 fra 1. november 1963 t...

14.07 | 07:08

Hej Torben. Det er iorden og jeg regner med, at du markerer billeder...