Luftforsvarets Veteraner

Sommerudflugt 2015 Jylland

Deltagere fra LUFTVET og Værløse

Medlemmer af LUFTVET blev inviteret på en todagestur til Nordjylland 11-12 juni 2015. Der blev  lånt en bus af Flyvevåbnet( Flyvevåb-nets Historiske Samling). Turen var til Aalborg Forsvars- og Garnisons Museum  og Museumscenter Hanstholm med overnatning på FSN Aalborg.  Dette tilbud tog 27 personer fra LUFTVET og pensionistforeningen Jonstrup/Værløse samt chauffør Lars imod.  Vi startede fra FSN Skalstrup kurs FSN Ålborg. Der var dog tid til kaffepause undervejs . Frokosten blev indtaget efter ankomst til Aalborg og  udlevering  af nøgler til værelserne.  Bussen var derefter klar til at køre os til Forsvars- og Garnisonsmuseum.  Det blev en stor oplevelse.

Museet har til huse i en militærhistorisk interessant bygning i Aalborg vestby  - en kæmpehangar med sidebygninger, som tyskerne lod opføre på den vandflyveplads de etablerede i Aalborg 1940 og indeholder kampvogne, kanoner , håndskydevåben, jagerfly og andet materiel, som har været en del af Danmarks forsvar i krig og fred.  Der er 5.000 m2 indendørs og 5.000 m2 udendørs. Der er udstillinger om Hæren, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Politiet, Redningsberedskabet, besættelsestiden , garnisonsby Aalborg, gamle Aalborg, medaljer, våben og smukke broderede stole. En lærerig og spændende oplevelse.

Efter besøg på museet var det tid til omklædning og kølig hvidvin før middagen, der bestod af en dejlig buffet og drikkevarer øl, vand og vin. En god dag sluttede med hygge i messen. 

Vægt af kanonrør: 110.000 kg. Vægt af kanon i stilling: 650.000 kg Kanonrørets længde: 19,6 m Rækkevidde: 55.000 / 42.000 m Granatvægt: 495 / 800 kg. Mundingshastighed: 820 / 1.050 m/s Skudhastighed: 1 skud pr. 1 1/2 minut Standardgranaterne vejede 800 kg, og kunne skydes på en afstand på 42 km. For at nå den maksimale rækkevidde på 55 km måtte anvendes en lettere granat, som vejede 495 kg. På den største afstand havde granaterne en flyvetid på godt to minutter

Efter morgenmaden i officersmessen gik turen videre til Museumscenter Hanstholm, der rummer

Den stærkt befæstede Hanstholm-knude
I november 1940 påbegyndtes det store forsvarsværk på Hanstholm-knuden. Kernen i batteriet var fire store 38 cm kanoner, der havde en rækkevidde på 55 km, altså halvvejs til Norge. Tilsvarende anlæg med 38 cm kanoner blev opført på Norges kyst, så farvandet var dækket. Hver kanon stod i en stor kanonbrønd med et tilknyttet bunkeranlæg på i alt 3000 m2. Hele 38 cm-batteriet havde en bemanding på 600 mand, og til hver kanon var der knyttet 90 mænd, som boede og arbejdede i bunkeren. Rundt om batteriet blev bygget en række andre anlæg, der først og fremmest havde til formål at beskytte det mod angreb. På jernbaneskinner transporteredes de 800 kg tunge granater fra ammunitionsbunkerne til kanonbunkerne, hvor de med en sindrigt indrettet teknik blev løftet ind til kanonen.

I dag er der ikke noget tilbage af de fire store 38 cm kanoner, de blev alle skrottet. Den 38 cm kanon, der står ved indgangen stammer fra de 6 kanoner, som blev fremstillet af Krupp til erstatning af 28 cm kanoner på slagskibet Gneisenau, men de blev aldrig  monteret grundet ordre fra Hitler, der forbød nybygning og reparation af slagskibe. De fire kanonrør blev derefter transporteret til Guldager station ved Blåvand og skulle have været installeret i Tirpitzstillingen (Vogelnest) ved Blåvands Huk, De to andre kanoner blev fordelt mellem Frankrig og Holland.      

 Transporten af kanonerne til Tirpitzstillingen blev ikke til noget, idet Varde broerne ikke kunne holde til  vægten af kanonerne og derfor blev de liggende på stationen, hvor de efter krigen blev skottet med undtagelse af en kanon, der via Tøjhusmuseet endte her på Hanstholm centeret. 

Vi havde en tidligere ansat som guide, han  var en god og kompetent guide og havde et stort kendskab til forsvarsanlægget. En meget spændende oplevelse, som anbefales.

Det var nu  tiden til at vende næsen hjemad og efter frokostpause med sol og lærkesang satte Lars gang i bussen og så gik det syd på.  Bilkø ved  bl.a. Aggersundsbroen og uheld i den nordlige vejbane var årsagen til at ankomsttiden i Skalstrup blev lidt forsinket. Stor ros til arrangementsudvalget v/ Aase Schioldan og hjælper Hans Nielsen samt vores chauffør Lars. Det var som sædvanlig et godt arrangement, hvor alt klappede  også med konkurrencer og præmier. 

Nyeste kommentarer

21.07 | 22:18

Hej jeg var med til at oprette ESK 534 Hawk fra dag 1 ved flyvestation Sige...

16.07 | 06:30

Hej Arne. Tak for din mail. Altid velkommen på arkivet. Husk også vores ...

15.07 | 17:55

Hej Navn Arne Ditlevsen. Jeg var konstabel i 534 fra 1. november 1963 t...

14.07 | 07:08

Hej Torben. Det er iorden og jeg regner med, at du markerer billeder...