LUFTVET tur til Borgcenter Vordingborg arrangeret af Arrangementsudvalget v/ Aase Schioldan foregik søndag 11. juni 2017 med start 0945. Deltagerne blev budt velkommen og vist rundt af Afdelingsleder Thomas Tham Pedersen. Der øste ud af sin store viden om stedets historie.
Udstillingen handler om vikingernes handelsverden og forbindelserne over Østersøen. Hedeby var vikingetidens største handelsmetropol, der forbandt de nordiske lande med de store riger i syd og øst. Her blev der handlet pels fra Rusland, glas fra Italien, krydderier fra Mellemøsten, slaver, sølv, guld, fisk og meget andet. En summende metropol af skibe, mennesker, varer og alverdens sprog og religioner. En flot og fantastisk udstilling.
Ruinterrænet er også en oplevelse hvor man kan man se resterne af det oprindelige bygningsværk Vordingborg Slot og ligesom mærke historiens vingesus .Vordingborg Slot blev grundlagt omkring år 1160 af kong Valdemar den Store og Gåsetårnet blev bygget omkring 1362 af kong Valdemar Atterdag og er det bedst bevarede af det gamle Slot – man kan komme op i tårnet og se den fantastiske udsigt.
Frokosten var i cafeteriet, der serverede hønsesalat, grønt salat og brød. Dagen sluttede som sædvanlig i hyggeligt samvær. Et fint arrangement.
Nyeste kommentarer
21.07 | 22:18
Hej jeg var med til at oprette ESK 534 Hawk fra dag 1 ved flyvestation Sige...
16.07 | 06:30
Hej Arne. Tak for din mail. Altid velkommen på arkivet. Husk også vores ...
15.07 | 17:55
Hej Navn Arne Ditlevsen. Jeg var konstabel i 534 fra 1. november 1963 t...
14.07 | 07:08
Hej Torben. Det er iorden og jeg regner med, at du markerer billeder...